top of page
Faldsled Kirke
Falsled kirke har officiel status af "filialkirke" i Svanninge sogn. Den ligger seks kilometer vest for Svanninge, på landevejen mellem Faaborg og Assens.
Da kirken blev indviet i 1932 gik et længe næret ønske i opfyldelde for det lille bonde- og skippersamfund. Falsledboerne fandt hestevognsturen til Svanninge kirke og kirkegård urimelig lang, og de arbejdede ihærdigt på at få deres egen kirke. Det tog mange år og deputationer til København, før man fik kultusministeriet med på ideen, men til sidst lykkedes det. Beboerne hjalp med at skaffe penge til veje og lokale håndværkere stod for opførelsen.
bottom of page